Momsfrister: hvornår skal du indberette og betale moms?

Hvornår du skal indberette moms afhænger af din omsætning. Små virksomheder afregner halvårligt, mellemstore kvartalsvist og store månedligt. Fristen er den samme dato for både indberetning og betaling, og den er ufravigelig. Misser du den, gætter Skat på et beløb og lægger en afgift oveni.

Jeg hedder Morten, og jeg driver Digi-Tal, et digitalt bogholderi med over 400 kunder. Momsfrister er den enkeltting, folk oftest ringer i panik om. Det behøver de ikke. Her er hvornår du skal indberette, alt efter hvilken periode du er på, og hvad der sker, hvis du kommer for sent.

Hvad bestemmer din momsperiode?

Din afregningsperiode følger din omsætning, og der er tre af dem.

Er din omsætning under 5 mio. kr. om året, afregner du halvårligt. Det er langt de fleste mindre virksomheder. Ligger du mellem 5 og 50 mio. kr., er det kvartalsvist, og nye virksomheder starter typisk på kvartal de første perioder. Kommer du over 50 mio. kr., skal du afregne hver måned.

Du kan altid bede om at komme på en kortere periode, end din omsætning kræver. Det gør nogle for at få momsen tilbage hurtigere, hvis de løbende har mere købsmoms end salgsmoms. Vil du forstå, hvordan salgsmoms og købsmoms hænger sammen, har vi en gennemgang af hvad moms er.

Fristerne, periode for periode

Fristen er altid både angivelses- og betalingsfrist. Pengene skal være hos Skat samme dag, du indberetter.

For halvårlig moms er der to frister om året. Første halvår (januar til juni) skal indberettes senest 1. september. Andet halvår (juli til december) senest 1. marts året efter.

For kvartalsvis moms er fristen den 1. i den tredje måned efter kvartalet slutter. Første kvartal skal indberettes senest 1. juni, andet kvartal 1. september, tredje kvartal 1. december og fjerde kvartal 1. marts.

For månedlig moms er fristen omkring den 25. i måneden efter. Skat fastsætter den præcise dato hvert år, så den kan variere et par dage. Momsen for november skal for eksempel indberettes sidst i december.

Falder en frist i en weekend eller på en helligdag, rykkes den til den næste hverdag.

Hvad sker der, hvis du misser fristen?

Så laver Skat en foreløbig fastsættelse. Det vil sige, at de skønner et momsbeløb for dig, og det skøn er næsten altid sat højere end virkeligheden. Oven i kommer en afgift på 1.400 kr. for den foreløbige fastsættelse (gebyret steg fra 800 kr. i februar 2025), og der løber renter, indtil du har betalt.

Du slipper ikke af med den foreløbige fastsættelse ved bare at betale den. Du skal stadig indberette den rigtige moms bagefter, så det korrekte beløb kommer til at stå. Det er dobbeltarbejde, og de 1.400 kr. får du ikke igen.

Gentager det sig, kan Skat i sidste ende inddrage din momsregistrering. Så må du ikke længere opkræve moms, og det bliver svært at drive virksomhed.

Sådan misser du aldrig en frist

Det enkleste er at behandle momsfristen som en betalingsdato, ikke en indberetningsdato. Sæt pengene til side løbende, så beløbet ikke kommer bag på dig, og læg en påmindelse ind to uger før.

Den anden ting, der flytter noget, er at holde bogføringen ajour hele perioden i stedet for at samle det hele til sidst. Er bilagene bogført løbende, er selve indberetningen et par minutters arbejde. Er de ikke, bliver de sidste dage før fristen stressede, og det er præcis der, fejlene sker.

Kører vi din bogføring, holder vi styr på fristerne for dig og indberetter til tiden, hver gang. Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder som digital bogholder. Momsfristerne fungerer i øvrigt på samme måde som fristen for årsregnskab: dem, der starter i god tid, kommer altid i mål.

Få hjælp til momsen

Er du i tvivl om, hvilken periode du er på, eller vil du bare have fristerne ud af hovedet, så book en gratis regnskabsanalyse. Vi kigger dit setup igennem og siger ærligt, hvad der giver mening. Det tager 30 minutter og koster ingenting. Du kan også ringe direkte til mig på +45 70 60 42 82.