Løn eller udbytte i 2026? Sådan regner du det ud som ApS-ejer

Fra 2026 ser skattesystemet anderledes ud for mange selskabsejere. To nye skatteniveauer er indført, grænsen for aktieindkomstskat er hævet, og det gør spørgsmålet aktuelt igen: skal du hæve løn eller udbytte fra dit ApS? Sidst du tænkte over det, var reglerne sandsynligvis anderledes.

Hvad er nyt fra 2026?

Det nye system har fire trin for personlig indkomst. Mellemskatten er det nye trin mellem det gamle bundfradragsniveau og topskattegrænsen: 7,5 procent på indkomst fra ca. 641.200 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, svarende til ca. 696.522 kr. før. Topskattegrænsen starter herefter, og øverst er der indført en toptopskat på 5 procent for indkomst over ca. 2,6 mio. kr. Det bringer marginalskatten på løn for de allerhøjeste indkomster op mod 44,57 procent ekskl. kirkeskat, ifølge det skrå skatteloft. Progressionsgrænsen for aktieindkomstskat er hævet til 79.400 kr. (158.800 kr. for ægtefæller) mod tidligere 67.500 kr. En beskeden, men reel forbedring for dem, der lever af udbytte.

Hvornår er løn bedst?

Hæver du løn op til ca. 641.000 kr., altså under mellemskatgrænsen, er marginalskatten cirka 42 procent. Udbytte på de første 79.400 kr. belastes samlet med ca. 43 procent (22 procent selskabsskat plus 27 procent aktieindkomstskat). De to er næsten identiske i beskatning, men løn giver dig ATP, pensionsret og et højere grundlag for fx dagpenge. Ikke den store forskel i kroner, men sociale rettigheder er reelle og tæller med i regnestykket.

Selskabet kan trække lønnen fra som driftsomkostning, mens udbytte udbetales af et allerede beskattet overskud. Når marginalskatten er den samme for dig personligt, giver løn selskabets likviditet en indirekte fordel.

Hvornår er udbytte bedst?

Når indkomsten rammer mellemskattegrænsen, skifter regnestykket. Udbytte over progressionsgrænsen på 79.400 kr. beskattes med 42 procent, og lagt selskabsskatten til giver det en samlet effektiv skat på ca. 54,76 procent. Løn i samme interval koster ca. 49 procent marginalt plus arbejdsmarkedsbidrag. Jo højere oppe i skattetrappen, jo mere fordelagtigt ser udbytte ud. Er du i toptopskat, er valget ret klart.

En tommelfingerregel, som mange revisorer bruger: hæv løn op til topskattegrænsen og tag derefter udbytte for resten. Det udnytter, at lønnen er fradragsberettiget i selskabet, og at udbytte over topskattegrænsen alligevel beskattes lavere end løn som personlig indkomst.

Hvad med toptopskatten?

Genererer dit selskab et overskud, der ville give dig en personlig indkomst over ca. 2,6 mio. kr., er det særlig relevant at tænke over. Toptopskatten på 5 procent gælder kun løn og personlig indkomst, ikke aktieindkomst. For beløb over grænsen sparer du altså de 5 procent ved at vælge udbytte, selv om udbytteskatten på 42 procent plus selskabsskatten giver en samlet sats på ca. 54,76 procent. Den samlede marginalskat på løn er til sammenligning begrænset af det skrå skatteloft til 44,57 procent ekskl. kirkeskat, også i toptopniveauet.

Fem konkrete ting du bør gøre nu

1. Beregn din forventede samlede indkomst for 2026 og find ud af, hvilket skattetrin du lander på. Det afgør, om løn eller udbytte giver bedst mening.

2. Ligger din samlede indkomst under mellemskatgrænsen, så hæv løn op til den grænse. Du får sociale rettigheder med, og selskabet får et fradrag.

3. Er du gift, så udnyt din ægtefælles progressionsgrænse på 79.400 kr. til lav udbytteskat. Tilsammen kan I have op til 158.800 kr. i aktieindkomst til 27 procent.

4. Overvej pension som et tredje ben. Indbetalinger fra selskabet direkte på en firmapensionsordning er fradragsberettigede og påvirker ikke din personlige indkomstskat.

5. Gennemgå strategien hvert år. Skattesatserne forhandles løbende politisk, og det, der var optimalt i 2024, er ikke nødvendigvis det i 2027.

Et punkt du skal være opmærksom på

Modtager du folkepension, påvirker aktieindkomst (udbytte) dit pensionstillæg negativt via modregning, mens løn behandles anderledes. For pensionister med selskab kan løn derfor i visse tilfælde være det rigtige valg. Aflønningsstrategien handler ikke kun om skatteprocenter, men om din samlede privatøkonomi.