Energiafgifter: Har din virksomhed fået for meget retur?

Energiafgifter er et af de områder, hvor selv velfungerende virksomheder uforvarende har fået for meget tilbage fra Skattestyrelsen. Reglerne er komplekse, satserne ændres løbende, og skellet mellem godtgørelsesberettiget og ikke-godtgørelsesberettiget forbrug er sjældent intuitivt. Resultatet er, at mange virksomheder i årevis har angivet forkert. Nu kigger Skattestyrelsen nærmere på det.

Hvad er energiafgiftsgodtgørelse?

Momsregistrerede virksomheder kan som udgangspunkt få godtgjort en del af de afgifter, de betaler på el, gas og olie. Systemet skal lette erhvervslivets omkostninger til produktion og drift. Du betaler den fulde afgift til din energileverandør og angiver refusionen via momsangivelsen. Det lyder enkelt, men reglerne for, hvad der faktisk er godtgørelsesberettiget, er snævrere end de fleste regner med.

De tre fejl, der oftest koster virksomheder dyrt

Skattestyrelsen ser et tydeligt mønster i de fejl, der dukker op ved kontrol. De tre mest udbredte er:

Processenergi over for rumvarme: Brændsler til opvarmning af lokaler, varmt brugsvand og komfortkøling kan som udgangspunkt ikke godtgøres, mens elektricitet til disse formål er undtaget og kan godtgøres. Mange virksomheder har godtgjort hele energiforbruget under ét, uden at skille rumvarmens andel fra. Det kræver i de fleste tilfælde separate målere at gøre det korrekt.

Privat andel: Har ejeren bolig på virksomhedsadressen, eller bruges dele af ejendommen privat, kan den tilsvarende andel af energiforbruget ikke indgå i godtgørelsen. Den opdeling bliver sjældent lavet præcist nok.

Forkert energitype eller forkert sats: Reglerne er ikke ens for el, naturgas, olie og kul, og satserne ændrer sig. Fra 2025 trådte en ny CO2-afgiftsstruktur i kraft, som ændrede godtgørelsesprocenten for CO2-afgift på procesforbrug. Bruger din virksomhed gamle beregningsmodeller, passer tallene sandsynligvis ikke længere.

Hvor langt tilbage kan Skattestyrelsen gå?

Her er det værd at kende forskel på de to frister, der gælder.

Ordinær genoptagelse: Skattestyrelsen kan som udgangspunkt genoptage og regulere afgiftsperioder op til 3 år tilbage, regnet fra angivelsesfristen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 31.

Ekstraordinær genoptagelse: Vurderer Skattestyrelsen, at der er handlet groft uagtsomt, kan de foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Fejl med energiafgifter klassificeres i praksis ofte som groft uagtsomt, fordi reglerne anses for tilgængelige og velkendte. En virksomhed, der systematisk har godtgjort rumvarme som procesenergi, kan derfor modtage et krav om efterbetaling for en ganske lang årrække.

Skattestyrelsen øger kontrollen

Afgiftsområdet har de seneste år fået markant mere opmærksomhed fra Skattestyrelsen. Styrelsen har opbygget specifik ekspertise på området og gennemfører målrettede kontroller af virksomheder, der tilbagesøger energiafgifter. Regelændringerne i 2025 og 2026 kombineret med mange virksomheders manglende opdatering af beregningsmodeller giver et oplagt udgangspunkt for præcis den slags kontroller. Og de kan hurtigt løbe op i betydelige beløb, hvis virksomheden har fejlangivet over mange år.

Det bør du konkret gøre nu

Uanset om du allerede tilbagesøger energiafgifter eller aldrig har gjort det, er der god grund til at stoppe op og tjekke forholdene grundigt:

1. Gennemgå, om din virksomhed skelner korrekt mellem procesenergi og rumvarme. Har du ikke separate målere, skal der foretages et skøn baseret på bedste tilgængelige oplysninger. Udgangspunktet er Skattestyrelsens vejledende mindstesatser, medmindre virksomheden kan dokumentere et mere retvisende skøn via fx tekniske data, arealer eller driftstider.

2. Tjek, om der er en privat andel af ejendommen, der ikke er fratrukket i grundlaget for godtgørelsen.

3. Opdater dine satser. CO2-afgiftens godtgørelsesprocent for ikke-kvoteomfattede virksomheder er 42,67% i 2026, ned fra 53,33% i 2025. Bruger du gamle satser, er du allerede bagud.

4. Sørg for dokumentation. Fakturaer og beregninger skal kunne fremvises. Skattestyrelsen vil have et klart spor fra energiforbrug til godtgørelsesbeløb.

5. Overvej at få gennemgået de seneste tre til fem årsperioder. Finder du selv fejlene og retter dem, stiller det virksomheden langt bedre, end hvis Skattestyrelsen finder dem under en kontrol.

Hvad sker der, hvis Skattestyrelsen finder fejl?

Konsekvensen er krav om tilbagebetaling af det for meget godtgjorte beløb, plus renter fra det tidspunkt, beløbet burde have været indbetalt. Er der tale om grov uagtsomhed, kan der oven i købet rejses spørgsmål om bødeansvar. For virksomheder med et substantielt energiforbrug over mange år kan et sådant krav blive en alvorlig likviditetsudfordring.

Reglerne for energiafgiftsgodtgørelse er ikke blevet enklere med de seneste ændringer. Men det er præcis derfor, det giver mening at få styr på det nu, frem for at vente på, at Skattestyrelsen banker på døren.