Hvad er en årsrapport? Sådan er den bygget op, og hvad den skal indeholde

En årsrapport er det officielle dokument et selskab hvert år sender til Erhvervsstyrelsen. Den indeholder årsregnskabet, en ledelsespåtegning og for nogle selskaber en revisorpåtegning. Alle ApS'er, A/S'er og de fleste andre selskaber har pligt til at lave den, og den bliver offentligt tilgængelig på CVR.

Jeg hedder Morten, og jeg driver Digi-Tal, et digitalt bogholderi med over 400 kunder. Vi laver årsrapporter for selskaber hver måned, og jeg oplever tit, at folk bruger årsrapport og årsregnskab som synonymer. Det er de ikke, og det er faktisk det første, der er værd at få på plads.

Årsrapport eller årsregnskab: hvad er forskellen?

Kort sagt: årsregnskabet er en del af årsrapporten.

Årsregnskabet er selve talmaterialet: resultatopgørelsen, balancen og noterne. Det er der, du kan se, om selskabet har tjent penge, hvad det ejer, og hvad det skylder. Vi har lavet en selvstændig gennemgang af, hvad et årsregnskab skal indeholde.

Årsrapporten er hele dokumentet, som selskabet indberetter. Ud over årsregnskabet indeholder den ledelsespåtegning, ofte en ledelsesberetning og for nogle selskaber en revisorpåtegning. Tænk på årsregnskabet som motoren og årsrapporten som hele bilen med nummerplader og papirer.

Driver du en enkeltmandsvirksomhed, laver du ikke en årsrapport i denne forstand. Du laver et skatteregnskab, som du selv opbevarer og bruger til din selvangivelse. Vi har skrevet særskilt om det, hvis det er din situation: årsregnskab for enkeltmandsvirksomhed.

Hvad skal en årsrapport indeholde?

Et almindeligt ApS-regnskab består typisk af disse dele:

• Ledelsespåtegning, hvor ledelsen skriver under på, at rapporten giver et retvisende billede. Det er en juridisk erklæring, ikke bare en formalitet.
• Ledelsesberetning med en kort tekst om årets gang. For de mindste selskaber er den frivillig, men mange tager den med alligevel.
• Anvendt regnskabspraksis, altså en beskrivelse af, hvordan tallene er gjort op.
• Resultatopgørelse, der viser årets indtægter minus omkostninger.
• Balance, et øjebliksbillede af aktiver, gæld og egenkapital på balancedagen.
• Noter med uddybende oplysninger til tallene, fx om gæld eller antal ansatte.
• Revisorpåtegning, hvis selskabet har revisionspligt eller selv har valgt en revisor.

Hvilken regnskabsklasse hører dit selskab til?

Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i fire regnskabsklasser. Klassen afgør, hvad din årsrapport skal indeholde.

• Klasse A: enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber uden et kapitalselskab som ansvarlig deltager og visse meget små virksomheder med begrænset ansvar. Her er det den juridiske form og hæftelsen, der bestemmer indplaceringen.
• Klasse B: små selskaber. Her ligger langt de fleste ApS'er, og kravene er til at håndtere.
• Klasse C: mellemstore og store selskaber med flere krav, bl.a. til ledelsesberetningen.
• Klasse D: børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber med de strengeste krav.

For de fleste iværksættere og ejerledere er svaret klasse B. Er du i tvivl om, hvad det konkret betyder for dit selskab, så tag fat i os.

Hvem skal indberette en årsrapport?

Alle selskaber med begrænset ansvar skal indberette en årsrapport. Det gælder ApS, A/S, partnerselskaber og holdingselskaber. Har du både et holdingselskab og et driftsselskab, skal begge indberette hver sin rapport.

Enkeltmandsvirksomheder og andre personligt ejede mindre virksomheder er som udgangspunkt undtaget. Overvejer du at gå fra enkeltmandsvirksomhed til ApS, er årsrapportpligten én af de ting, der følger med.

Hvornår er fristen?

Klasse B og C skal indberette senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Klasse D har fire måneder. Følger dit selskab kalenderåret og tilhører klasse B eller C, er fristen 30. juni. Overskrider du den, sender Erhvervsstyrelsen først en påmindelse og derefter afgifter til ledelsen personligt. Bliver rapporten aldrig indberettet, kan selskabet ende til tvangsopløsning. Vi har lavet en detaljeret gennemgang af fristerne og konsekvenserne.

Skal årsrapporten revideres?

Ikke nødvendigvis. Mange små selskaber kan fravælge revision, hvis de holder sig under størrelsesgrænser i årsregnskabsloven to år i træk. Derfor ser du på en del rapporter en revisor, der ikke har revideret regnskabet, men i stedet har hjulpet med opstillingen. Grænserne justeres fra tid til anden, så tjek de aktuelle beløb hos Erhvervsstyrelsen, inden du beslutter dig. Er du et A/S, har du ikke automatisk revisionspligt: små A/S'er i klasse B kan fravælge revision, medmindre særlige forhold som børsnotering, moderselskab eller risikobranche medfører det. Vil du forstå, hvornår du har brug for en revisor frem for en bogholder, har vi skrevet om det i digital revisor vs. digital bogholder.

Sådan bliver rapporten indberettet

Indberetningen sker digitalt via Virk, typisk gennem Regnskab Basis eller et regnskabssystem, der kan aflevere den rigtige fil. Du kan ikke bare uploade en PDF. Tallene skal ind i et bestemt digitalt format, så Erhvervsstyrelsen kan læse dem maskinelt. Det er her, mange ejerledere går i stå. Ikke fordi det er uoverkommeligt, men fordi det er nemt at lave fejl første gang.

Skal du lave den selv, eller have hjælp?

Har du et holdingselskab uden aktivitet, kan du sagtens lave rapporten selv. Har du et driftsselskab med moms, løn og en balance, der skal stemme, bliver det hurtigt en opgave, hvor hjælp betaler sig. Hos Digi-Tal kører vi bogføringen løbende hele året, så tallene er på plads, når året lukker. Vores timepris er 750 kr., og faste abonnementer starter fra 995 kr. om måneden. Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder med bogføring og årsafslutning.

Få styr på din årsrapport

Er du usikker på, om dit selskabs årsrapport er sat rigtigt op, eller hvad den kommer til at koste, så book en gratis regnskabsanalyse. Vi kigger dine tal og dit setup igennem og siger ærligt, om vi er det rigtige match. Det tager 30 minutter og koster ingenting.

Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på +45 70 60 42 82 eller skrive til morten@digi-tal.dk. Jeg svarer selv.