Hvad er et årsregnskab? Opbygning, indhold og hvem skal lave det

Et årsregnskab er det talmateriale, der viser, hvordan det er gået dit selskab i løbet af året: hvad I har tjent, hvad I har brugt, og hvad selskabet ejer og skylder ved årets udgang. Det består af tre dele: resultatopgørelse, balance og noter.

Jeg hedder Morten, og jeg driver Digi-Tal, et digitalt bogholderi med over 400 kunder. Vi udarbejder årsregnskaber for ApS'er og A/S'er hver måned, og det første, jeg plejer at rydde op i, er sprogforvirringen. Årsregnskab, årsrapport og skatteregnskab bliver brugt i flæng, men de er tre forskellige ting.

Årsregnskab, årsrapport og skatteregnskab: hvad er forskellen?

Årsregnskabet er selve tallene. Resultatopgørelse, balance og noter, altså det du kan læse et selskabs økonomiske resultat ud af.

Årsrapporten er hele dokumentet, som et ApS eller A/S indberetter til Erhvervsstyrelsen. Den indeholder årsregnskabet, men også ledelsespåtegning, ofte en ledelsesberetning og for nogle selskaber en revisorpåtegning. Vi har skrevet en selvstændig gennemgang af, hvad en årsrapport skal indeholde.

Skatteregnskabet er noget helt tredje. Det bruges af enkeltmandsvirksomheder, som ikke laver en årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men i stedet et regnskab til brug for deres selvangivelse. Driver du enkeltmandsvirksomhed, er det denne guide, du skal bruge: årsregnskab for enkeltmandsvirksomhed.

Denne artikel handler om årsregnskabet som talmateriale for et selskab.

De tre dele af et årsregnskab

Resultatopgørelsen viser årets indtægter minus omkostninger. Her kan du se, om selskabet har givet overskud eller underskud, og hvorfor.

Balancen er et øjebliksbillede af selskabets økonomi på balancedagen. Aktiver i den ene side, altså hvad selskabet ejer: kontanter, varelager, inventar, tilgodehavender. Passiver i den anden: gæld og egenkapital. De to sider skal altid balancere, deraf navnet.

Noterne uddyber tallene i resultatopgørelse og balance. Det kan være en oversigt over gælden, hvordan afskrivninger er beregnet, eller hvor mange ansatte selskabet har haft.

Sammen giver de tre dele et fuldt billede: hvad der skete i årets løb, og hvordan selskabet står ved udgangen af det.

Hvem skal lave et årsregnskab?

Alle ApS'er og A/S'er skal lave et årsregnskab som del af deres årsrapport, uanset størrelse eller aktivitet. Har du et selskab uden omsætning, skal du stadig lave et, bare et mindre omfattende.

Har du både et holdingselskab og et driftsselskab, skal begge lave deres eget årsregnskab. De kan ikke nøjes med at blive slået sammen til ét dokument.

Hvad skal indgå, og hvor detaljeret skal det være?

Det afhænger af, hvilken regnskabsklasse dit selskab hører til. De fleste ApS'er ligger i klasse B, som er den laveste klasse for ApS'er, men ikke den klasse med de mindste krav i loven; klasse A har færre krav, men ApS'er kan ikke placeres der. Mellemstore og store selskaber (klasse C) skal have mere med, blandt andet flere noter og en mere udbygget ledelsesberetning.

Som tommelfingerregel: jo mindre selskabet er, jo mindre skal årsregnskabet indeholde. Men de tre grundelementer, resultatopgørelse, balance og noter, er der altid.

Skal årsregnskabet revideres?

Ikke automatisk. Mange små selskaber kan fravælge revision, hvis de holder sig under nogle størrelsesgrænser i årsregnskabsloven to år i træk. Er du et A/S i regnskabsklasse B og opfylder størrelseskriterierne, kan du også fravælge revision; revisionspligt gælder altså ikke automatisk for alle A/S'er.

Fravælger du revision, betyder det ikke, at du kan lave regnskabet hvordan som helst. Det skal stadig følge årsregnskabslovens regler, og det skal stadig give et retvisende billede.

Et konkret eksempel

Et lille ApS med en omsætning på 1,2 mio. kr. har i løbet af året haft driftsomkostninger for 950.000 kr. Resultatopgørelsen viser derfor et overskud før skat på 250.000 kr.

Balancen ved årets udgang viser aktiver for 600.000 kr., fordelt på 200.000 kr. i banken, 150.000 kr. i tilgodehavender fra kunder og 250.000 kr. i inventar og udstyr. På passivsiden står 100.000 kr. i kortfristet gæld til leverandører og 500.000 kr. i egenkapital.

Noterne forklarer, hvordan inventaret er afskrevet, og lister de 100.000 kr. i gæld op efter forfaldsdato.

Det er de tre dele i praksis: resultatopgørelsen fortæller historien om året, balancen viser status lige nu, noterne fylder hullerne ud.

Hvordan bliver årsregnskabet til i praksis?

Årsregnskabet bygger direkte på din løbende bogføring. Har du bogført korrekt hele året, er årsregnskabet i store træk bare en opsummering og en oprydning af de tal, der allerede ligger der. Har bogføringen haltet, bliver årsafslutningen en større opgave, hvor man skal ud og finde manglende bilag og rette fejl bagud.

Det er derfor, vi hos Digi-Tal lægger vægt på løbende bogføring hele året. Kører vi din bogføring i e-conomic måned for måned, er årsregnskabet klar, næsten før regnskabsåret er slut. Du kan læse mere om, hvordan vi arbejder som digital bogholder.

Skal du lave det selv, eller have hjælp?

Har du et lille holdingselskab uden aktivitet, kan du godt lave regnskabet selv eller med et skabelon-værktøj. Har du et driftsselskab med løbende omsætning, moms og måske ansatte, er der som regel penge at spare ved at få hjælp, både i tid og i undgåede fejl.

Vores timepris er 750 kr., og faste abonnementer starter fra 995 kr. om måneden. Det inkluderer den løbende bogføring, der gør årsafslutningen til en formalitet i stedet for en brandøvelse.

Få styr på dit årsregnskab

Er du i tvivl om, hvad dit selskabs årsregnskab skal indeholde, eller om jeres nuværende setup er det rigtige, så book en gratis regnskabsanalyse. Vi kigger dine tal igennem og siger ærligt, om vi er det rigtige match. Det tager 30 minutter og koster ingenting.

Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på +45 70 60 42 82 eller skrive til morten@digi-tal.dk. Jeg svarer selv.