Bogføringsloven 2026: Krav, bøder og digitalt system

Bogføringsloven blev opdateret i 2024 og rammer alle danske virksomheder med CVR. Du skal bogføre digitalt, gemme bilag i 5 år og bruge et bogføringsprogram, som Erhvervsstyrelsen har godkendt. Overtrædelse koster fra 5.000 kr og op til 1,5 mio. kr for de groveste sager. Her er hvad du konkret skal gøre for at være compliant i 2026, og hvor de fleste falder i. Vil du have en gratis regnskabsanalyse, så får vi det på plads i løbet af en uge.

Hvem er omfattet af bogføringsloven?

Loven gælder alle erhvervsdrivende virksomheder med CVR-nummer i Danmark. Det betyder enkeltmandsvirksomheder, ApS, A/S, IVS-restanter, foreninger med erhvervsaktivitet og udenlandske virksomheder med fast driftssted i Danmark. Hobbyvirksomheder uden CVR er ikke omfattet, men grænsen mellem hobby og erhverv er smallere end de fleste tror.

Driver du noget med omsætning over 50.000 kr om året, sælger systematisk eller annoncerer for at få kunder, så er det erhverv. Så skal du registreres, og så er du under bogføringsloven fra dag 1.

Det centrale 2024-krav: digitalt bogføringssystem

Det største skifte fra den gamle lov er kravet om et digitalt bogføringssystem. Excel tæller ikke. Papirkladder tæller ikke. Du skal bruge et system, der lever op til de tekniske krav i bekendtgørelsen om digitale bogføringssystemer, og som Erhvervsstyrelsen har godkendt på deres officielle liste.

Kravene til systemet er bl.a. automatisk backup, brugerrettighedsstyring, OIOUBL-håndtering af fakturaer, kontoplan baseret på standardkontoplan, og en revisionspore der gør det muligt at følge ethvert bilag fra A til Z. Du kan ikke selv lave et regneark og kalde det et bogføringssystem.

Hvornår træder kravet i kraft for dig?

Selskaber med pligt til at indberette årsrapport (ApS, A/S osv.) har skullet bruge godkendt digitalt system siden 1. juli 2024. Personligt ejede virksomheder med over 300.000 kr i omsætning to år i træk er omfattet fra 1. januar 2026. Mindre enkeltmandsvirksomheder med lav omsætning er stadig undtaget for selve godkendelseskravet, men skal stadig bogføre digitalt.

Hvilke bogføringsprogrammer er godkendt?

De mest brugte godkendte systemer er Dinero, Billy, e-conomic, Visma eAccounting, Uniconta og Salary. Listen opdateres løbende på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Vi har lavet en separat gennemgang af hvilket bogføringsprogram der passer til hvilken virksomhed, hvis du står og skal vælge.

Hos Digi-Tal arbejder vi primært i Dinero og e-conomic, fordi de to dækker 95% af de virksomhedstyper vi har som kunder. Skal du selv vælge, så kig på pris pr. bilag, om dit pengeinstitut er integreret, og om din revisor (hvis du har en) kan koble på.

Opbevaring af bilag: 5 år og digitalt

Alle bilag skal opbevares i 5 år regnet fra udgangen af det regnskabsår, bilaget hører til. Et bilag fra marts 2026 skal altså gemmes til udgangen af 2031. Det gælder fakturaer, kvitteringer, kontoudtog, lønsedler, kontrakter, gældsbreve og alt andet der dokumenterer en transaktion.

Bilag skal opbevares digitalt. Du må gerne smide papirkvitteringen ud, så længe den er scannet eller fotograferet ind i bogføringssystemet i en læsbar opløsning. Den gamle skoæske med bonner er ikke længere lovlig som primær opbevaring.

Skal bilag kunne opbevares i Danmark?

Nej. Loven kræver, at bilag kan stilles til rådighed for myndighederne uden unødigt ophold, men de må gerne ligge i skyen hos en udbyder uden for Danmark. De fleste godkendte systemer opbevarer data inden for EU, hvilket også løser GDPR-delen i samme bevægelse.

Bøder ved overtrædelse

Bøderne i den nye bogføringslov er væsentligt skarpere end før. Mindre formelle fejl, som manglende dokumentation for et enkelt bilag eller en forsinket bogføring, ligger typisk fra 5.000 til 25.000 kr.

Mangler du helt et godkendt bogføringssystem, eller har du undladt at bogføre i længere perioder, ligger niveauet 50.000 til 150.000 kr. For systematisk omgåelse, sløring af transaktioner eller bilag der bevidst er undladt, kan bøden ramme op til 1,5 mio. kr og medføre personligt ansvar for direktionen. Vi har set kunder komme ind med bunker af papirbilag fra 2 år tilbage. Det koster typisk 30.000 til 80.000 kr at rette op på, plus risiko for bøde hvis SKAT først har set det.

Hvornår skal du bogføre løbende?

Hovedreglen er, at transaktioner skal bogføres snarest muligt efter de er foretaget. Praksis er, at månedlig bogføring er minimum, og at moms- og A-skatte-pligtige virksomheder reelt skal bogføre senest ved fristen for indberetning. For en enkeltmandsvirksomhed med kvartalsmoms betyder det senest 1 måned og 10 dage efter kvartalets udløb.

Sidder du og bogfører hele året i januar måned efter regnskabsårets afslutning, så er du ikke compliant. Selv hvis tallene rammer rigtigt til sidst.

Hvilke transaktioner skal bogføres?

Alt der påvirker virksomhedens økonomi skal med. Salg, indkøb, lønudbetalinger, moms, gebyrer, renter, valutakursreguleringer, kørselsgodtgørelse, repræsentation, hævninger til privat (i enkeltmandsvirksomhed), indskud, lån fra anpartshaver, leasingydelser, og afskrivninger på driftsmidler over 33.100 kr (2026-grænsen).

En typisk lille virksomhed har 15 til 50 transaktioner om måneden. En e-handel kan nemt have 500. Antallet af transaktioner er den vigtigste prisdriver, både hos os og hos andre bogholdere, fordi hvert bilag skal vurderes, konteres, momsbehandles og dokumenteres.

Forskel på erhverv og hobby

Hobby er aktivitet uden systematisk profitformål. Du sælger lidt strik på torvet et par gange om året, eller du laver musik og får 3.000 kr ind på et år. Det er hobby. Du registrerer det ikke som virksomhed, og du er ikke under bogføringsloven.

Tre tegn på at det er erhverv: omsætning over 50.000 kr på 12 måneder (momsgrænsen), du annoncerer eller sælger systematisk, og du forventer overskud. Rammer du to af dem, så registrerer du dig, og så starter bogføringspligten samme dag.

Kontrolrisiko fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen kører løbende stikprøvekontroller og målrettede aktioner. Restauranter, vognmænd, byggebranchen og kontant-tunge brancher er højrisiko. Men også helt almindelige enkeltmandsvirksomheder bliver udtrukket, særligt hvis tallene i årsopgørelsen ser usædvanlige ud sammenlignet med branchen.

Ved en kontrol skal du kunne fremlægge bogføring, bilag og afstemninger inden for 14 dage. Kan du ikke, så betragtes posten som udokumenteret, og SKAT skønner. Skønnet går næsten altid i din disfavør. Det er også her, fristen for årsregnskabet bliver kritisk, fordi en forsinket indberetning er en rød markør i deres systemer.

Hvad gør Digi-Tal for at holde dig compliant?

Vi sætter dig op i et godkendt system, normalt Dinero eller e-conomic, kobler din bank og dine fakturaer på, og kører løbende månedlig bogføring. Vi laver årsregnskabet, indberetter moms, A-skat og selskabsskat, og sikrer at alle bilag er gemt og søgbare i 5 år. Vores priser starter ved 995 kr om måneden for en enkeltmandsvirksomhed med op til 20 bilag.

Vi arbejder med 400+ kunder, og fællestrækket for dem der ringer er, at de enten har valgt et forkert system, har efterslæb, eller har fået brev fra Erhvervsstyrelsen om manglende digital bogføring. Det kan vi rette op på, men det er hurtigere og billigere at komme på plads inden brevet kommer.

Tjekliste: er du compliant i 2026?

Brug listen som hurtigt selvtjek. Mangler du et flueben, så ring på +45 70 60 42 82, eller skriv til morten@digi-tal.dk.

1. Du bruger et bogføringssystem fra Erhvervsstyrelsens godkendte liste. 2. Alle bilag siden 1. januar 2024 ligger digitalt i systemet. 3. Du bogfører mindst månedligt, og senest ved moms- eller A-skatte-frist. 4. Din kontoplan følger standardkontoplanen. 5. Du har en revisionspore fra bilag til konto til rapport. 6. Bilag fra 2021 og fremad er stadig opbevaret. 7. Du kan trække en saldobalance frem på under 5 minutter.

Vil du have os til at gennemgå det for dig, så book en gratis regnskabsanalyse. Vi kigger på dit setup, peger på de huller der koster bøder, og sender en konkret plan. Det tager 30 minutter, og du forpligter dig til intet.